Skarp og fleksibel kommunikation

Skarp og fleksibel kommunikation

Igennem 10 år har jeg specialiseret mig i at tilbyde fleksibel og effektiv kommunikation til virksomheder i alle størrelser – skræddersyet til den enkeltes behov.
Dermed kan du og dine medarbejdere bruge tiden på det, I er bedst til –
og lade mig at fortælle jeres gode historier til omverdenen.

Redigering og idéudvikling
Tag fat i mig, hvis du mangler en redaktør, hvis dit personaleblad trænger til en opdatering, eller hvis du har brug for hjælp til struktureret idéudvikling.
Jeg er uddannet i “Ledelse af kreative processer” og “Projektledelse i mediebranchen” og har flere års erfaring som redaktionschef på et magasin. Desuden fungerer jeg som freelance redaktør på flere magasiner.

Presseomtale, der når din målgruppe
På baggrund af mine tidligere ansættelser hos dagblade og magasiner ved jeg, hvornår en pressemeddelelse virker, og hvad der skal til for at komme igennem til medierne.
Men al medieomtale giver ikke nødvendigvis gevinst for din virksomhed. Det handler om at formidle de rette budskaber på det rigtige tidspunkt på en måde, som rammer netop din målgruppe. Sammen finder vi derfor de budskaber og den mediestrategi, der giver størst værdi for din virksomhed, inden jeg formulerer en pressemeddelelse, som lever op til mediernes journalistiske kriterier, og følger den helt til dørs hos relevante medier.
På den måde kan din virksomhed få værdifuld omtale selv med et lille marketingbudget.

Content – skab loyale kunder
Ved verden, hvad din virksomhed kan? Husker I at fortælle om jeres successer? Kan potentielle kunder finde jeres hjemmeside på Google?
Der er kamp om kunderne, og derfor gælder det om at skabe et særligt tilhørsforhold mellem dem og din virksomhed/dit produkt. Det kan f.eks. ske ved hjælp af nyhedsbreve, konkurrencer, en aktiv og dynamisk tilstedeværelse på sociale medier og jeres egen hjemmeside.

En dynamisk hjemmeside med nyheder og velskrevne tekster giver nye kunder et godt førstehåndsindtryk og får eksisterende kunder og samarbejdspartnere til at føle sig opdateret. Det kan hjælpe dig foran konkurrenterne og skaffe nye kunder til din virksomhed.

Jeg har solid erfaring med at gennemføre disse tiltag og hjælper gerne med at finde den fremgangsmåde, der fanger din målgruppe bedst.

Tekst og layout af salgsmateriale
Jeg tilbyder både tekst og layout, hvilket betyder, at I kan få dette lavet samme sted, og at processen dermed bliver billigere, hurtigere og mere enkel for jer. Jeg har hånd i opgaven fra vores første samtale til materialet ligger klar fra tryk eller til web.

Klippekort, timepris eller pr. opgave
Hos mig kan du få skræddersyet den kommunikationsløsning, der passer bedst til din virksomhed og dit budget – uanset om du har brug for at få løst en enkelt opgave eller ønsker fast hjælp 2, 10 eller flere timer om måneden.

Som ny kunde kan du starte med et KommunikationsKlippekort til særlig intropris, så du  kan afprøve samarbejdet og se, hvilken værdi det giver for din virksomhed.

Hvis du giver en kop kaffe, så giver jeg en time, hvor vi sammen kan finde frem til den kommunikation, der giver størst værdi for din virksomhed. Kontakt mig på tlf. 23 72 52 92 eller AH@stickelberg.dk for at lave en aftale.